Vanedannende medicin!

Vanedannende medicin (angstdæmpende midler, sovepiller og stærk smertestillende)
(alopam, diazepam, hexalid, imoclone, nitrazepam, oxabenz, oxapax, rivotril, stesolid, stilnoct og zolpidem med flere). På klinikken følger vi sundhedsstyrelsens restriktive politik på dette område. Det vil blandt andet sige at vanedannende  medicin kun udskrives hvor det lægefagligt skønnes tvingende nødvendigt. Recept på disse præparater kræver altid personlig konsultation – også ved eventuel receptfornyelse. Langtidsbehandling bør undgås og vi anvender derfor mindste pakninger ligesom udtrapningsplan er obligatorisk.

Udklip fra nettet:

Kørekort

Der er kommet skærpede regler for, hvornår det er tilladt at føre køretøj når man indtager afhængighedskabende lægemidler. Man må ikke føre motorkøretøj når man indtager benzodiazepiner med halveringstid over 10 timer. Man må heller ikke føre motorkøretøj, hvis man indtager korttidsvirkende morfinlignende smertestillende som tramadol, ketogan, morfin og kodein (kodein mere end 10 mg per dosis).
Ovenstående gælder både ved fast behandling og ved “behovs”-behandling, hvor præparaterne kun indtages en gang imellem (grænsen går ved 20 doser per år). Reglerne kan læses i følgende link under punkt 7: 

 

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=158670

 

Desuden er der udkommet denne vejledning, hvor dosis af kodein er angivet:
 

http://www.irf.dk/download/Publikationer/rationelfarmakoterapi_marts14.pdf

Ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Sundhedsstyrelsen har pr. 1. maj 2009 indført skærpede retningslinier for ordination af afhængighedsskabende, beroligende medicin (Benzodiazepiner).
Det betyder i praksis, at sovemedicin og beroligende medicin fremover KUN kan bestilles ved personligt fremmøde i lægehuset og KUN til 1 måned af gangen. Receptfornyelse kan derfor ikke længere ske pr. telefon eller via vores hjemmeside.
Vejledningens tekst kan læses på følgende link under punkt 2.2.1:

 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160914


Hensigten er på lang eller kort sigt udtrapning. Alle der ønsker dette tilbydes en konsultation i lægehuset.
Institut for Rationel Farmakoterapi har udgivet en folder som på en god måde forklarer baggrunden for dette tiltag.  De væsentligste punkter er refereret her:
Sundhedsstyrelsen har udgivet en ny vejledning om sovemidler og angstdæmpende midler (benzodiazepiner). Vejledningen anbefaler at bruge:
– sovemedicin i højst 1-2 uger
– angstdæmpende medicin i højst 4 uger
Baggrunden er en øget risiko for at komme til skade i trafikken, for at falde og for at blive sløv og ukoncentreret.
Medicinen virker kun i den første tid. Herefter er det bivirkningerne, der dominerer. Hvis man er i behandling med sovemedicin eller angstdæmpende medicin, som bliver særligt længe i kroppen, kan man ikke få sit kørekort fornyet.
Mange brugere fortæller, at det er en lettelse at komme fri af medicinen.
Bivirkninger:
De mest almindelige bivirkninger ved sovemedicin og angstdæmpende medicin er:
– svimmelhed
– døsighed
– hukommelsesbesvær
– koncentrationsbesvær
De fleste opdager ikke, at de er påvirkede af lang tids brug af sovemedicin og angstdæmpende medicin. Det er dog vist i utallige undersøgelser, og mange pårørende bemærker det.
Et brat ophør af medicinen kan give abstinenser, og det kan være tegn på, at man er afhængig. De mest almindelige abstinenssymptomer er:
– angst
– uro
– søvnbesvær
Det er derfor vigtigt, at man gennemgår en langsom nedtrapning af behandlingen.
Har du ønske om at gennemgå et aftrapningsforløb så få en tid hos lægen, hvor I sammen aftaler et individuelt forløb.

Torvegade 5

5000 Odense C

Ved akut livstruende sygdom - ring 112

© 2023 by Maple Park Family Practice. Proudly created with Wix.com